Generationsskifte: Overdragelsen set fra købers side
Læs sidste del af RetailNews artikelserie med fokus på de juridiske aspekter i forbindelse med et generationsskifte i en virksomhed.
Denne artikel er skrevet af Morten Mark Østergaard, men du er velkommen til at kontakte os begge for uddybning.
1. Hvor finder jeg virksomheder til salg?
I langt de fleste virksomhedshandler har sælger og køber et forudgående kendskab til hinanden. Er dette ikke tilfældet kan man kontakte en virksomhedsmægler, dels for at se dennes salgskartotek og dels med henblik på at blive registreret i en køberdatabase.
I nogle tilfælde har køber en bestemt virksomhed i kikkerten, dog uden at virksomheden nødvendigvis er til salg. I disse tilfælde er det ikke sjældent, at virksomhedens advokat står for den indledende kontakt med købsemnet, fordi advokaten kan rette henvendelse uden at afsløre navnet på sin klient.
2. Skal jeg købe aktier/anparter eller aktiver?
Ved overdragelse af ejerandele i form af aktier eller anparter sælger ejeren – det kan være en fysisk person eller et selskab (ofte et holdingselskab) – ejerandelene til en anden fysisk eller juridisk person. Som udgangspunkt består den overdragne virksomhed udadtil helt uændret med samme cvr nummer, navn osv.
Ved overdragelse af aktiver sælges aktiverne ud af virksomheden. Alt efter salgets omfang tilbagestår der herefter et mere eller mindre tomt selskab.
Om den ene eller den anden form skal vælges afhænger af en lang række konkrete faktorer.
Salg af ejerandele har den fordel, at overdragelsen kan ske successivt, hvorved sælger kan bevare en ejerandel. Salg af aktiver har omvendt den fordel, at køber kan ”plukke” de akti-ver, som køber vil have og lade resterne blive hos sælger i den tidligere virksomhed. Sidstnævnte kan også være en måde at begrænse sin risiko som køber.
Hvis der knytter sig en række immaterielle rettigheder til virksomheden, herunder eksempelvis varemærker, ophavs-, patent- eller designrettigheder kan en overdragelse af ejerandele være at foretrække, idet man i så fald undgår at skulle beskrive og afgrænse de immaterielle rettigheder som aktiver i overdragelsesaftalen.
Der indgår naturligvis også skattemæssige overvejelser i forbindelse med valget af overdragelsesmetode.
3. Holdingselskaber – hvor skal jeg placere virksomheden?
Hvis køber driver en virksomhed indenfor samme branche som den virksomhed, der ønskes overtaget kan det være mest hensigtsmæssigt, at den købte virksomhed lægges ind i købers eksisterende virksomhed.
I andre tilfælde kan det være en fordel, at isolere den nyindkøbte virksomhed i et selvstændigt selskab, for at mindske den økonomiske og juridiske risiko for købers øvrige selskaber. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den nye virksomhed er et nyt område for køber og derved mere risikobetonet.
Holdingselskaber giver mulighed for i visse tilfælde at udlodde udbytte skattefrit fra driftselskabet til holdingselskabet. Den kapital som opbygges i holdingselskabet vil efterfølgende kunne benyttes til at stifte nye selskaber eller opkøbe nye virksomheder.
Herudover kan skattemæssige forhold i sagens natur også have betydning for placeringen af virksomheden.
4. Due diligence
Due diligence er udtryk for købers rettidige undersøgelse af den virksomhed, der skal overdrages.
Det er naturligvis helt grundlæggende, at køber sætter sig ind i den virksomhed, som påtænkes købt.
Normalt bistår sælgers eller købers advokat med at udarbejde en hensigtserklæring med en bestemmelse om fortrolighed, der sikrer sælger mod, at køber videregiver de informationer, som han måtte opnå om sælgers virksomhed i due diligence processen.
Blandt de oplysninger, som en køber som minimum bør kræve er økonomiske oplysninger i form af regnskaber, kundelister og oplysninger om udvikling i kundelisten, aftaler, herunder salgs- og leverandøraftaler, leje- og leasingaftaler mv.
Normalt bistår købers advokat køber med at gennemgå de modtagne oplysninger. Formålet med due diligence er naturligvis primært en prissætning af virksomheden, men også at afdække juridiske og kommercielle risici.
Hvor der er tale om store mængder af oplysninger kan der oprettes et datarum, hvor sælger stiller oplysningerne om virksomheden til rådighed for køber eller køberne i en afgrænset periode.
5. Virksomhedsoverdragelse - garantier
Virksomhedsoverdragelsesaftalen, som er et helt centralt dokument i overdragelsen, kan udarbejdes før og efter due diligencen er gennemført.
Et af de mest centrale punkter i aftalen er sælgers oplysninger og garantier. Ikke sjældent indeholder aftalen et egentligt garantikatalog, der emneopdelt beskriver de garantier, som parterne er blevet enige om.
Købers ønsker om garantier vil meget ofte være styret af, hvad køber har indhentet af oplysninger i forbindelse med due diligencen.
Et andet centralt punkt er naturligvis købesummens størrelse og dens berigtigelse, og måske efterfølgende regulering. Earn-out ordninger og alternative betalingsformer vil også henhøre under dette punkt.
Artikelserien består af fire artikler. I den første artikel belyste vi forberedelsen, både i forhold til salg af virksomhed og i forhold til generationsskifte. I den anden artikel belyste vi virksomhedsoverdragelsen ved salg til en på forhånd udset køber, i tredje artikel beskrev vi nogle muligheder, hvis man har flere mulige købere i sigte, og i fjerde artikel ser vi overdragelsen fra købers side.
Erfaringer med generationsskifte?
Redaktionen hører gerne fra dig, hvis du har gode eller dårlige erfaringer i forbindelse med et generationsskifte, som du ønsker at fortælle mere om. Kontakt os på denne e-mail.
Redaktionen hører gerne fra dig, hvis du har gode eller dårlige erfaringer i forbindelse med et generationsskifte, som du ønsker at fortælle mere om. Kontakt os på denne e-mail.